Tilbage til forsiden

 

HAAG & LEROI WEBDESIGN - PROFIL

Vision
Baggrund
Unikt design
Hvad med cms?
Ekspertiser
Fodbold


VISION
Haag & LeRoi Webdesign vil være med fremme hvor det sker og være på forkant med nye trends inden for brugervenlige designs - uden at det skal koste en bondegård. Vi stræber efter at give kunden en lav pris uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er muligt fordi vi arbejder effektivt og sørger for at sætte os godt ind i kundens behov inden start.

Vores mål er at give små og mellemstore firmaer samt private mulighed for at præsentere sig på World Wide Web på den mest charmerende måde via et flot design, brugervenlighed og en lav pris.


BAGGRUND
Haag & LeRoi Webdesign er en 2-mandsvirksomhed der består af Jacob Haag og Søren Storm Larsen, begge har vi arbejdet med hjemmesider siden 2000. Jacob er ingeniøruddannet og arbejder hos KJ Industries i Esbjerg, og Søren er ved at uddanne sig på musikkonservatoriet.

I takt med at vores opgaver er blevet større og større, har vi fået så meget viden, at det i 2005 var naturligt at starte et firma. Vores rollefordeling er sådan at Jacob tager sig af salg og marketing mens Søren står for den egentlige udvikling.


UNIKT DESIGN
Der er ikke noget værre end at surfe rundt på nettet og støde ind i 2 næsten ens sider bygget på den samme skabelon. Desværre er det ofte sandheden, når folk vil have en billig løsning og ikke stiller krav til design. For Haag & LeRoi er det vigtigt at ikke bruge for mange færdigsyede skabeloner. Vi vil sikre os et unikt og personligt design i samspil med kunden til stor tilfredshed for begge parter.


HVAD MED CMS?
Webdesign og CMS (Content Management System) er i den seneste tid blevet kædet sammen som to uundværlige søskende. Javist, CMS kan være en god ting at investere i, men man skal ikke blindt tro at CMS er løsningen på alt.

Hos Haag & LeRoi bestræber vi os på i første omgang ikke at nævne ordet CMS, men i stedet tilbyde vores egne opdateringsmoduler der i vidt omfang klarer slæbet mere end rigeligt.

Har kunden et konkret CMS ønske hjælper vi selvfølgelig med implementeringen.


EKSPERTISER
Vores sites er skrevet i ASP (Active Server Pages) som sikrer et velfungerende dynamisk indhold i samarbejde med en database (Access/MySQL). Til grafik og billedbehandling bruger vi noget af det bedste software på markedet. Kvaliteten af det visuelle SKAL være 100% i orden.


FODBOLD
Vi er vilde med fodbold i Haag & LeRoi. Med base i Esbjerg, er det selvfølgelig specielt superligaholdet Esbjerg fB der har vores store interesse. Derfor er vi også stolte over at have kreeret hjemmesiden for EfBs fanklub, Blue Knights. Det har givet os en stor erfaring i at lave store sites og ikke mindst i at se hvor en fanklub som Blue Knights kan have brug for dynamiske fukntioner.

Med 2000 tilmeldinger til busturen til Pokalfinalen i Parken i 2006, blev vores bustilmeldingssystem testet til det yderste, og har helt sikkert gjort det hele en del lettere for fanklubben.


 

 

 

 


Vi samarbejder med nogle af de bedste og billigste i branchen for at kunne tilbyde kunden den bedste pris.:

WEBHOSTING

GRAFISK TRYK
Mocha Media

PARTNER
Genios